Nøddeterte

Du skal bruge:

130 g Fri (plantemargarine)

85 g sukker

3 spsk Soya Alpro (eller anden planteyoghurt)

1 tsk bagepulver

50 g hvedemel

50 g mandelmel

Fyld:

50 g Fri

100 g sukker

150 g blandede nødder (hakkede eller hele. Du kan bruge de nødder du bedst kan lide, eller lige har liggende. Jeg har her brugt cashewnødder, mandler og paranødder)

1 dl soya cuisine piskbar (eller anden plantefløde)

 

Fremgangsmåde:

Rør Fri, sukker og Soya alpro godt sammen.

Tilsæt herefter bagepulver, hvedemel og mandelmel.

En springform smøres med Fri og drysses med mel, før dejen fordeles heri.

Tertebunden bages i 30 min ved 175°

 

Smelt Fri og sukker i en gryde. Rør undervejs, så det ikke brænder på.

Tilsæt nødder og soyafløde, og lad blandingen simre under omrøring i ca.15-20 min.

 

Når bunden tages ud af ovnen, hælder du kamel/nøddemassen i, og lader kagen køle helt, før den kan serveres.

20170814_165844

Banankage

Du skal bruge:

250 g banan (girafplettede)

2 tsk vanillesukker

1 tsk bagepulver

100 g plantemargarine

170 g sukker

175 g hvedemel

1½ dl plantemælk (jeg brugte cashewmælk)

ca. 20 g mørk chokolade

 

Fremgangsmåde:

Kom bananer, vanillesukker, bagepulver, plantemargarine og sukker i en skål, og pisk det godt sammen.

Tilsæt hvedemel og plantemælk, og rør dejen ensartet og uden klumper.

Hæld dejen i en form, og bag kagen i 30 min ved 175 grader.

 

Når kagen tages ud af ovnen, lægges et par stykker chokolade på toppen. flyt chokoladen rundt mens den smelter, så der kommer chokolade ud over hele kagen.

 

Tip: Pga mængden af banan, vil kagen blive smattet og falde fra hinanden, hvis man kommer chokolade i dejen.

banankage

Flødeboller (sortslyngelboller)

Du skal bruge:

100 g chokolade (Gerne lidt bitter, da skummet indeni bliver meget sødt)

4 spsk indkogt kikærtevand

50 g sukker

100 g marcipan

1/2 tsk citronsaft

1 tsk agar agar (kan undlades)

 

Fremgangsmåde:

Start med at lave bundene, ved at rulle marcipanen ud, så den er 4-5 mm tyk. Tryk bundene ud, og læg dem på en bageplade.

Bag dem i 5-6 min ved 180°c.

Derefter laves skummet.

Jeg brugte vandet fra en dåse kikærter, som jeg havde kogt ind til 1/3.

Kikærtevandet piskes til fint stift skum. Det tager ca 10 min.

Smelt chokoladen.

Min plan var at støbe nogle skaller, som jeg ville fylde skummet i, og derefter sætte bunden på. Men skallerne ville ikke ud af formene, så jeg sprøjtede skummet ud på bundene og hældte chokoladen over. Det gjorde at de kom til at ligne sorte slyngel, og derfor hedder de nu “sorteslyngelboller.#  Det blev ikke yndigt, men de smagte fantastisk!

floedeboller

Marcipan cookies

Du skal bruge:

375 g hvedemel

1 stang vanille

125 g kartoffelmel

375 g fri

200 g revet marcipan

2 tsk vand

 

Fremgangsmåde:

Riv marcipanen, og bland den med hvedemel og kartoffelmel.

Flæk vanillestangen og skrab kornene ud.

Bland vanillekornene med Fri, før du ælter det sammen med mel og marcipan.

Kom vand i, og ælt dejen godt.

Tril kugler af dejen, og tryk dem ud på en bageplade.

Bages i 7-8 min ved 200°

20151206_171924

Havregrynskugler

Du skal bruge:

6 medjoul dadler (husk at fjerne stenene)

1 spsk kokosolie (smeltet)

½-1 dl kakaopulver

½ dl havregryn

 

Fremgangsmåde:

Dadlerne og kokosolien blendes til en jævn masse i foodprocessor.

Når der ikke er flere klumper, tilsættes kakaopulver. Det skal blandes rigtig fodt, så der ikke kommer klumper af kakaopulver.

Tag massen ud af ud af foodprocessoren, og bland havregrynene i.

Tril til kugler, og opbevar på køl…eller spis dem alle sammen med det samme.

havregrynskugler