Nøddeterte

Du skal bruge:

130 g Fri (plantemargarine)

85 g sukker

3 spsk Soya Alpro (eller anden planteyoghurt)

1 tsk bagepulver

50 g hvedemel

50 g mandelmel

Fyld:

50 g Fri

100 g sukker

150 g blandede nødder (hakkede eller hele. Du kan bruge de nødder du bedst kan lide, eller lige har liggende. Jeg har her brugt cashewnødder, mandler og paranødder)

1 dl soya cuisine piskbar (eller anden plantefløde)

 

Fremgangsmåde:

Rør Fri, sukker og Soya alpro godt sammen.

Tilsæt herefter bagepulver, hvedemel og mandelmel.

En springform smøres med Fri og drysses med mel, før dejen fordeles heri.

Tertebunden bages i 30 min ved 175°

 

Smelt Fri og sukker i en gryde. Rør undervejs, så det ikke brænder på.

Tilsæt nødder og soyafløde, og lad blandingen simre under omrøring i ca.15-20 min.

 

Når bunden tages ud af ovnen, hælder du kamel/nøddemassen i, og lader kagen køle helt, før den kan serveres.

20170814_165844

Jordbærterte

Du skal bruge:

En mazarinkage

1 brev kagecreme pulver

3 dl plantemælk (ikke rismælk, da det bliver for sødt)

200 g jordbær skåret i halve

1 glas ribsgele

 

Fremgangsmåde:

Bag din mazarinkage og kom chokolade på. Jeg lader chokoladen smelte direkte på kagen mens den er varm. Det er hurtigere og nemmere end vandbad, og giver mindre opvask.

Lav kagecremen efter anvisningerne på pakken, men brug KUN 3 dl plantemælk, ikke 5 dl, som der står!

Når mazarinbunden er kølet af, fordeles cremen ud over, og jordbærrene lægges ovenpå cremen.

Ribsgeleen smeltes i en gryde, og hældes udover kagen.

 

20170415_195451

Fastelavnsboller

Du skal bruge:

1 dl plantemælk  (jeg brugte macademiamælk)

40 g margarine

25 glade gær

1/4 tsk salt

1 tsk vanillesukker

225 g hvedemel

 

Fyld:

30 g cremepulver (DR Öetker)

1 dl macademiamælk

50 g mørk chokolade  (Jeg brugte 80%)

 

Fremgangsmåde:

Varm mælken i en kasserolle, og smelt margarinen deri.

Opløs gæren i mælken, og tilsæt salt, sukker og vanillesukker.

Kom melet i og ælt til dejen er glat og smidig. Den skal virke lide klistret, uden at klistre til fingrene.

Dejen sættes til hævning i ca.40 min.

Cremen laves ved at røre mælk og cremepulver sammen et minut. Derefter skal cremen hvile 10 min, og røres igennem igen.

Dejen slås forsigtigt ned, og deles i 6 portioner. Hver portion trilles til en kugle, og rulles ud, så den er ca 13 cm i diameter. Kom ca 1 1/2 tsk creme og lidt chokolade på hver portion dej, og saml kanterne på din fastelavnsbolle. Læg dem på en bageplade med samlingerne nedad, og lad dem efterhæve i ca 20 min.

Bages i 15 min ved 180°

 

Du kan smøre lidt creme på toppen af fastelavnsbollerne inden de bages, eller komme glasur på efter de er afkølet.

 

Tip: Du behøver ikke at komme creme i fastelavnsbollerne, men kan bruge dit yndlingsfyld.

20170221_183117

Banankage

Du skal bruge:

250 g banan (girafplettede)

2 tsk vanillesukker

1 tsk bagepulver

100 g plantemargarine

170 g sukker

175 g hvedemel

1½ dl plantemælk (jeg brugte cashewmælk)

ca. 20 g mørk chokolade

 

Fremgangsmåde:

Kom bananer, vanillesukker, bagepulver, plantemargarine og sukker i en skål, og pisk det godt sammen.

Tilsæt hvedemel og plantemælk, og rør dejen ensartet og uden klumper.

Hæld dejen i en form, og bag kagen i 30 min ved 175 grader.

 

Når kagen tages ud af ovnen, lægges et par stykker chokolade på toppen. flyt chokoladen rundt mens den smelter, så der kommer chokolade ud over hele kagen.

 

Tip: Pga mængden af banan, vil kagen blive smattet og falde fra hinanden, hvis man kommer chokolade i dejen.

banankage

Flødeboller (sortslyngelboller)

Du skal bruge:

100 g chokolade (Gerne lidt bitter, da skummet indeni bliver meget sødt)

4 spsk indkogt kikærtevand

50 g sukker

100 g marcipan

1/2 tsk citronsaft

1 tsk agar agar (kan undlades)

 

Fremgangsmåde:

Start med at lave bundene, ved at rulle marcipanen ud, så den er 4-5 mm tyk. Tryk bundene ud, og læg dem på en bageplade.

Bag dem i 5-6 min ved 180°c.

Derefter laves skummet.

Jeg brugte vandet fra en dåse kikærter, som jeg havde kogt ind til 1/3.

Kikærtevandet piskes til fint stift skum. Det tager ca 10 min.

Smelt chokoladen.

Min plan var at støbe nogle skaller, som jeg ville fylde skummet i, og derefter sætte bunden på. Men skallerne ville ikke ud af formene, så jeg sprøjtede skummet ud på bundene og hældte chokoladen over. Det gjorde at de kom til at ligne sorte slyngel, og derfor hedder de nu “sorteslyngelboller.#  Det blev ikke yndigt, men de smagte fantastisk!

floedeboller